Netværk & Nye Ideer for kvindelige iværksættere

  • Dato: Lørdag d. 13. april
  • Tid: 10.00-14.00
  • Sted: Scandic Spectrum, Kalvebod Brygge 10, 1560 København
  • Billetpris: 495 kr.

Vil du vide mere om de seks oplægsholdere? Det kommer her: 

Marie Louise Cornelius er forfatter, teater- og filminstruktør, skuespiller, konceptmager, underviser – ja alt, hvad der indeholder et aspekt af kulturelt iværksætteri. 

Hun har skrevet fire romaner, hvor den seneste, Mellem lys og skygge, udkom i januar 2024 på Politikens Forlag. 

Marie Louise giver os et indblik i, hvordan hun gik fra idé til en roman til at stå med det fysiske eksemplar i hånden nede i boghandleren. Hvor starter man? Hvordan kommer man i gang – og videre i processen? Hvordan kontakter man forlag, og skal man overhovedet være på et forlag? Kan man søge legater og fonde – eller hvad med crowdfunding? 

Går du med en lille forfatterspire i maven, skal du glæde dig til dette oplæg. Du vil gå derfra med en større viden om, hvordan man kan gøre, hvis man gerne vil ud i verden med sin egen bog. 

May Kjærsgaard har mere end 15 års erfaring fra mediebranchen i at opbygge og udvikle digitale brands og hjælper i dag virksomheder, organisationer og institutioner med at skabe stærke og autentiske brands. Hun er uddannet journalist og er tidligere digital chef på BO BEDRE. Hendes arbejde med branding tager udgangspunkt i at skabe og definere autentiske brands og denne eftermiddag vil hun løfte sløret for, hvad et autentisk brand er, og hvordan du arbejder strategisk med at udvikle dit eget autentiske brand. 

May guider dig til, hvordan du på bedst mulig vis skaber og vedligeholder et stærkt brand i et hastigt forandrende marked.

Marie-Louise Bregendahl er indehaver af RecreateYou, hvor hun siden 2015 har hjulpet tusindvis af kvinder med at opdage deres uhensigtsmæssige kærlighedsmønstre – og bryde igennem dem. Dette via online forløb, personlige mentor forløb og via sin kærlighedsmønstercoach-uddannelse, hvor hun uddanner andre i sine teknikker.

Marie-Louise har 16 års erfaring med udviklingsprocesser – senest i hendes eget firma RecreateYou, og før det i ét af Danmars mest velrenomerede coachingfirmaer. Til dette event fortæller hun dig om, hvorfor det er vigtigt som selvstændig at arbejde med energier, mindset og manifestation. Du får konkrete værktøjer til, hvordan du arbejder med energier, der kan få dig selv og din virksomhed på rette spor og give dig de resultater, som du drømmer om. 

Louise Taarnhøj er uddannet fra Medievidenskab og har siden 2008 arbejdet med kommunikation og journalistik. Hun startede i tv-branchen på TV 2 og Metronome, men satte derefter kursen mod presserådgivning og freelancejournalistik, både i eget firma, Lula Media, som hun stiftede i 2012, men også på forskellige bureauer.I dag driver hun Lula Media, hvor hun underviser, eksekverer PR- og social media-kampagner, skriver artikler og klummer og udvikler strategier for forskellige virksomheder. Til dette event vil hun dele fem ting, som du endelig ikke må gøre, når du prøver at komme igennem til medierne – og ikke mindst, hvad du i stedet skal gøre. 

Mette Maria Terp er serieiværksætter –  stifter og direktør i Slake og Female Go-Getters og Go-Getters CLUB, indehaver af marketingsvirksomheden BeautySocial samt rådgiver i sin virksomhed MM Consulting. Hun har været iværksætter, siden hun var 19 år og har stiftet og drevet adskillige virksomheder. Hun har yderligere en kandidat fra CBS i Innovation og Iværksætteri, er uddannet coach og har en baggrund i skønhedsbranchen.

Til eventen vil hun give et indblik i, hvordan hun arbejder, når hun starter en virksomhed op, som helst skal vokse og blive en økonomisk succes; hvad er strategien, og hvordan holder hun entusiasmen ved lige? 

Heidie Lykke er designer og står bag brandet, LYKKELAND aterliér. Heidie har siden starten af sin karriere været optaget af diversitet og brugt modeller af alle størrelser og etniciteter. I 2008 lancerede hun det kropspositive tøjbrand CarmaKoma, som hun senere solgte til Bestseller. I 2023 lancerede hun sammen med Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade og Meraki kampagnen #MyBodyMyStory, hvor de prøver at skubbe til og gøre op med et forældet skønheds- og kropsideal. Heidie fortæller om, hvordan værdier for hende går hånd i hånd med at være forretningsdrivende, og hvorfor en kampagne og bevægelse som #MyBodyMyStory er en vigtig del af hendes arbejde i modebranchen med at få skabt mere diversitet. 

KØB DIN BILLET HER.