Nu bliver jeg nødt til at få det ud: Der er noget galt med den måde, medier henvender sig til kvinder på. Her er to groteske eksempler fra den virkelige verden:
1. Kend din vin, kvinde: Er du også forvirret, når du står med vinkortet i hånden og skal vælge vin? Viden om vin behøver ikke at være nørdet eller akademisk. Den kan også være sjov og uhøjtidelig.
Jeg ved jo godt, hvad de mener, men behøver de at lyde som om, kvinder først kan være med, når det bliver ‘sjovt’?
2. Jeg modtog for nogle måneder siden Eurowoman med posten, og den måned fik jeg Euroman med gratis. Flinkt af Egmont, men når nu de to magasiner ligger ved siden af hinanden, er det meget klart; der er en kæmpe forskel på indholdet til de to magasiner. Bare den sidste side, hvor de stiller en kendt og interessant person spørgsmål som, hvad har livet lært dig osv. Forskellen er bare, at Naja Marie Aidts svar er korte, og hun får også ind imellem spørgsmål som, hvad er din yndlingsfilm. Hvorimod Uffe Ellemann får lov til at uddybe sine svar – og han får ingen yndlings-et-eller-andet-spørgsmål.
Og en lille ekstra historie: Under valgkampen i 2011 blev en mandling politiker interviewet i radioen, og han fik stillet de oftest stillede kvinde-magasin-spørgsmål til kvindelige politikere (fik du den?): Hvordan får du familielivet til at hænge sammen med karrieren; tror du, du er nået så langt pga. dit udseende osv. Den mandlige politiker brød ud i grin flere gange under interviewet, men fik først til sidst at vide, hvorfor journalisten stillede ham disse spørgsmål.
Tankevækkende.
Og lidt uhyggeligt.
Eller er det bare mig?
PS. Jeg vil gerne slå fast, at indlægget ikke er et angreb på alle danske medier, for jeg leverer selv indhold til kvindemagasiner, og jeg VED, at der sidder yderst kompetente og kloge kvinder på redaktionerne rundt omkring på de forskellige forlag. Måske er det mere os, som læsere, der skal kræve mere?