For et lille års tid siden blev jeg spurgt, om jeg ville udtale mig til et byudviklingsmagasin. Er der noget, der optager mig, så er det byens liv og udvikling – hvordan vi er sammen i byens mange rum, hvordan gaderne og bydelene udvikler sig, og hvordan alting er konstant foranderligt i byen. Naturligvis sagde jeg ja, og du kan læse interviewet her – og se om du er enig med mig?

Hvad er de største udfordringer for fremtidens by/byliv?

– Hvis vi antager, at man har fundet en bolig, der er til at betale (det er jo de største udfordringer, og det bliver sikkert kun værre – for få boliger og for høj pris), så synes jeg, at de største udfordringer ligger i at få den kollektive trafik til at køre. Jeg cykler selv alle steder hen og nyder rigtig godt af de mange cykelstier, der er i byen. At kommunen for nogle år siden besluttede, at man nu gerne må cykle langs søerne, har gjort en kæmpe forskel. Cykelstien gennem hele byen – den grønne cykelsti eller cykelsupersti, tror jeg, de kalder den – er også med til at gøre min bylivskvalitet høj.

Men det er også vigtigt, at toge og busser og metro optimeres, og at det kan betale sig for pendlere at komme til byen med den kollektive trafik. Jeg synes alt for ofte, at jeg hører pendlere sige, at det bedre kan betale sig at køre i bil til byen. Det holder slet ikke.

Derudover fornemmer jeg også, at det er en udfordring at gøre de nye bydele charmerende og levende. Når man eksempelvis anlægger Ørestaden, er det ærgerligt, at det hele virker utroligt øde, fordi man ikke har tænkt ‘livet’ ind i rammerne. Jeg har set nogle tegninger over den nye Carlsberg-bydel, og det lover virkelig godt. Masser af billige boliger til de studerende, caféer, butikker og opholdspladser. Det er så vigtigt, at det urbane liv har hyggelige rammer, det er jo grunden til, at vi er så mange, der bor klods op ad hinanden.

Hvad kommer byliv af? Og kan alle steder skabe byliv, lige fra et cool sted i København C til en dagligbrus i Ishøj?

– I min optik er det op til den enkelte. Det kan sagtens være, at man netop sætter pris på sit supermarked i den lille forstad. Eller at man får et rush af at være på det nyeste in-sted. Ingen af delene gør mig specielt lykkelig. For mig kommer byliv af charmerende pladser, som inviterer folk til at bruge stedet. Jeg bor eksempelvis på Sønder Boulevard, og jeg kan nogle gange næsten ikke engang rumme al den kærlighed, jeg har til netop den vej. Den grønne midterrabat er min verdens navle hver sommer; her hygger folk sig – også dem, der egentlig bare gerne vil ses. Derudover synes jeg, at kommunen har gjort et vanvittigt flot stykke arbejde med Kødbyen. Nu er der madmarked hver lørdag og søndag fra april til september måned, og den ene lækre restaurant åbner efter den anden. Det er fantastisk at opleve. Også Superkilen på Ydre Nørrebro er godt lavet, synes jeg. Jeg ved egentlig ikke, om folk i nærområdet sætter pris på den, men mine udenlandske gæster er altid vilde med den, og jeg sætter altså også pris på, at man gør så meget ud af at skabe et unikt byrum, som egentlig bare en vej på cykel gennem byen.

Byliv kommer af steder, der er anvendelige for byens borgere – og der skal være noget for alle; legepladser, parker, kirker, supermarkeder, restauranter, biografer, forretninger. Når det så er sagt, jeg kan faktisk også godt lide jernbanen ved Dybbølsbro St. og ved Østerbro St., fordi de (ligesom flersporede motorveje) er smukke symboler på en port til byen.

Hvor oplever du det fedeste/værste byliv? Samt hvad skal der til for få skabt et rum i byen, hvor man vil opholde sig og der er rart?

– Først og fremmest kan jeg godt lide, at her er plads til alle, selvom vi ikke nødvendigvis kommer hinanden ved. Forskellene borgerne i mellem fornemmer man, men der er stadig plads til alle, og det er meget smukt.

De fedeste steder i byen er ofte åbne pladser, placeret et sted, hvor der er mange mennesker omkring – som eksempelvis Sønder Boulevards midterrabat, Bopa Plads, Israels Plads, Blågårdsgade. Og så kan jeg rigtig godt lide gader, hvor man har fået lov til at servere udendørs.

Det er et KÆMPE minus til byen, at mange af os borgere er så let irritable, at vi klager over cafeer, der serverer udendørs efter kl. 22 om sommeren. Helt ærligt! En gade som Jægersborggade er et godt eksempel på fantastisk liv, hvor man bare får lyst til at blive. Så er det bare ærgerligt, at man rimelig tidligt bliver jaget indenfor. Derfor ender mine varme sommeraftener ofte med, at jeg forlader beværtningerne, når deres udendørsservering slutter, og så bevæger jeg mig over på de åbne pladser, hvor man godt kan sidde udenfor hele natten.

Blågårdsgade er et andet godt eksempel på dette, omend der er udendørsservering til kl. 24. Det er en pragtfuld gade, som minder om festivals-Danmark på varme sommeraftener. Folk sætter sig sammen og kommer hinanden ved, og det er så charmerende. Mere af det.

Den værste form for byliv er, når der er tænkt for kommercielt. Halmtorvet er eksempelvis fuldstændig kønsløst. Der ligger tre cafeer, som serverer den samme dødssyge Cafe Latte og cafeburger, og man glemmer næsten at trække vejret af kedsomhed disse steder. Det er ærgerligt, for den plads kunne godt have været god. Men det er som om, at man bare lynhurtigt skulle have narkomaner og ludere væk fra stedet, og så inviterede man de mest provinsielle forretningsdrivende til at skræmme alle væk (nøj, hvor lyder jeg sur…) Jeg ved ikke, hvordan det hele er foregået, men det er et sted, jeg aldrig kommer.

Derfor er det også meget svært at sige, hvad der skal til for at få skabt et rum i byen, hvor man gerne vil opholde sig. Jeg tror, det handler meget om ildsjæle – gode ideer fra kreative folk, der gerne VIL noget. Jeg tror helt hippie-agtigt på, at hvis du har passionen, kan du også skabe noget fedt. Derfor er noma verdens bedste restaurant, og derfor laver Coffee Collective byens bedste kaffe – de har passionen, og de vil gerne videreformidle deres passion. Har du en fed plads i byen, så lad for guds skyld være med at plante endnu en 7-Eleven, en Starbucks og en Subway. Ikke at der er noget i vejen med disse tre steder, jeg bruger dem selv ind imellem – men hvis vi skal have et godt byrum, hvor folk gider at opholde sig, så skal vi have steder som Kihoskh på Sønder Boulevard, Escobar på Blågårdsplads, Café Pixie på Bopa Plads, Mesteren & Lærlingen i Kødbyen og Kind of Blue og Lúlú på Ravnsborggade. De steder er med til at skabe liv i byen.